Tak for en vellykket jubilæumsfest i går. Det var dejligt at se så mange medlemmer, søskende, forældre, fornemt besøg (Farooq og Laila) fra Copenhagen City Taekwondo Klub. Vi var omkring 50 personer, som var med til sjov fællestræning med sabumnim Carsten. Flere forældre var modige og trænede med. Ved fælles hjælp fik vi hoppepuden sat op, borde og stole ind i salen og mad samt drikke kom på bordet. Vi var knap 70 mennesker til spisning. Der blev gættet en tipskupon om bl.a. hvad en makki er (blokering), hvad får man, hvis man ikke hører efter til træning (armbøjninger). Præmierne var: 3. plads til Claus Brogaard, som vandt Marabou chokolade. 2. plads til Mahmoud, som vandt en behandling med zoneterapi ved Nordsjællands zoneterapi (sponseret gave) og 1. plads til Oalhan, som vandt en ansigtsbehandling fra Nordsjællands Kosmetologskole (sponseret gave). Tillykke til dem. Tiden gik bare alt for stærkt, men det var SÅ hyggeligt.
Sådan et arrangement er ikke bare lige. Tak for alle de hænder, der blev givet i løbet af aftenen. Tak til træner Mikkel for at hente og aflevere hoppepude (som var til stor morskab for børnene). Tak til dem, der puttede al den overskydende mad i poser, så det kunne komme med hjem. Tak for hjælpen med at pakke borde og stole ned igen.