Velkommen til Hillerød Taekwondo Klub

Hillerød Taekwondo Klub holder til i Royal Stage i Hillerød hvor klubben ligger på 1. sal sammen med klubber som Jiu-Jitsu, Karate, Boksning og andre. 
I Hillerød Taekwondo Klub trænes alle aspekter af den koreanske kampsport, såsom:

  • Grundteknik
  • Serier (Taegeuk og Poomse)
  • Kamp
  • Selvforsvar
  • Realistisk selvforsvar

Klubben er en del af Dansk Taekwondo Forbund samt DIF, og overholder derfor alle de regler som udstikkes af disse organisationer, som f.eks. Børnepolitik og vi træner i følge Pensum fra Dansk Taekwondo Forbund. 

Skulle du have lyst at kigge forbi, så finder du tiderne herunder. Du kan også se en beskrivelse af BØRNEHOLDET samt GRUNDHOLDET OG ØVET HOLD

Træningstider

TIRSDAGE:
MON/KUP BØRN 17:00 - 18:00  (aldersgruppe 6-11 år)

GRUNDHOLD//ØVEDE: 18:00 - 19:30  (aldersgruppe 12-99 år, hvidt til sort bælte)
 

TORSDAGE:
MON/KUP BØRN 17:00 - 18:00  (aldersgruppe 6-11 år)

GRUNDHOLD//ØVEDE: 18:00 - 19:30  (aldersgruppe 12-99 år, hvidt til sort bælte

Facebook HTK

Postkort #3

Kære alle.

I går var vejret fantastisk, sol og dejligt vejr udenfor, indenfor anderledes varmt og svedigt. Delegationen fik afprøvet forskellige slags teknikker, sparring med veste og point, escrima med og uden våben. Der var også minigolf, som åbenbart er en form for kontaktsport, kølle mød bold! Om aftenen fik vi trænet lattermusklerne, da Anders Fjeldsted kom forbi og underholdte. Herefter var der hygge i HTKs teltlejr.

I dag fik nogen trænet, mens andre pakkede telte og oppakning sammen. Herefter var der spredt afgang, dele af delegationen var taget afsted, nogen tog afsted lige efter frokost, for de tilbageværende var vores allersidste træning var med Grandmaster Momme Knutzen (9. Dan), en træning hvor der tekniske niveau lige blev skruet op til 11 for os. Men det var fedt.

Tak til hele HTK delegationen ❤️‍🔥 for at gøre lejren hyggelig og behagelig (også selv om vi skulle tidligt op 😉 ). Tak til vores udvidede taekwondo familie for at være sparkedukke, pudeholder, samtalepartner, rådgiver og alt ind imellem. Vi er ret sikre på at det gør vi igen ❤️ tak til de fantastiske instruktører for at give os alle sved på panden.

Nu har vi alle trætte stænger, men hovedet fyldt med inspiration og gode oplevelser.

Næste år skal vi måske afsted igen. Skal _DU_ med?

KIHAP!

Postkort #2 fra sommerlejren.

Kære alle,

Vi var så optagede søndag at i ikke fik postkort, så får i et i dag istedet 🙂

Alle er ved godt mod, trods mange træninger og workshops. Fantastiske træninger hele vejen rundt og alle får noget ud af det. På den ene eller anden måde. Vi er blevet og har sparket, har slået og er blevet slået på. Har udført realistisk selvforsvar, og nedtagninger. Spist mad og sørget for at hydrere os rigeligt. Fundet gamle venner og mødt nye medlemmer af ens udvidede Taekwondo familie.

Send flere Kihaps!

Postkort #1 fra sommerlejren 2025

Kære alle,

Hele delegationen er nået sikkert frem til Hørning, trods bølger og blæst. Vi fik sat telte op, og fik efterfølgende flyttet dem så vi lå sammen, istedet for spredt ud over et område, tak til Allan og Jessica for hurtig tænkning og sikre det. Det er altså hyggeligere når man er sammen. Klokken er nu 23, og vi begynder så småt at tørne ind. I morgen begynder campen for alvor, og alle glæder sig til at give den gas

Kihap fra Hørning

Genveje

HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM

KONTAKT

FIND KLUBBEN HER

 

Kampsportsteori