At gøre sig selv glad

At gøre sig selv glad
Der er nogen, der har brokket sig over, jeg er hård, ved dem der skal til stævner og dangraduering med mere, så derfor har jeg skrevet denne lille pamflet.

Når du går i skole, så er det ikke frivilligt, der er en lov der siger, du skal modtage undervisning indtil 9. klasse. Du kan f.eks. heller ikke sige til din dansklærer, at du ikke har lyst til at lave den danske stil til næste uge. Prøv selv og se hvad der sker.

Det medfører at mange børn bliver opdraget til at være pligtmennesker, fordi især mange danske mødre er pligtmennesker. De er fra små af blevet opdraget til at være søde, artige, velopdragne og gode til at lave lektier. De skal have gode karakterer, en god uddannelse, den perfekte mand i det perfekte hus med de perfekte børn. Alt det kommer selvfølgelig fra deres egne forældre af.

Det værste er så hvis forældrene ikke er gode til at rose deres børn, selv når det går godt med lektierne. Selv hvis barnet leverer et 10 eller 12-tal, så får de kun et kort nik eller et lavt grynt. Det medfører at barnet går total amok og anstrenger sig vildt meget for at få ros og accept af sine forældre. Men når rosen aldrig kommer, så gælder det om at finde den vildeste uddannelse på et universitet, mindre kan ikke gøre det. Endvidere når det overståede studie og det nye arbejde, i et internationalt velrenommeret firma, heller ikke medfører den ønskede reaktion, så videreføres problemet til moderens børn (og mand). Så er det dem der skal være søde, artige, velopdragne og gode til at lave lektier, så de kan være perfekte og præsentable, når de i weekender og ferier skal præsenteres for forældrene (børnenes bedsteforældre), der stadigvæk ikke kommer med nogen ros eller tilkendegivelse af at moderen har gjort det ”godt nok”.

Tragedien for kroniske pligtmennesker er, at de kun kan være glade, hvis de bliver bekræftet af andre mennesker. De skal først gøre en anden person tilfreds (primært en forælder), før de selv kan være glade, de bliver til såkaldte "pleasere". Jeg er af den stik modsatte opfattelse, nemlig at du skal gøre dig selv glad, før du kan gøre andre glade, ligesom du skal kunne elske dig selv, før du kan elske andre.

 
Hvad har det med taekwondo at gøre?
Taekwondo er frivilligt i modsætning til folkeskolen. Der er ingen der tvinger dig til at træne taekwondo, og jeg håber alle klubbens medlemmer træner, fordi de synes det er sjovt, ellers er der noget galt. Men hvis du siger A) ”Jeg synes det kunne være spændende at deltage i et stævne”, så siger jeg B) ”Så skal du træne en hel masse”, eller hvis du siger A) ”Jeg synes det kunne være vildt cool at få det sorte bælte”, så siger jeg B) ”Så skal du træne rigtig meget!”. Det siger jeg, fordi jeg er overbevist om, folk bliver mere glade, hvis de tager ud til et stævne og gør en god figur, end hvis de tager ud til et stævne og får nogle tæv. Jeg er også overbevist om, det er sjovere at gå op til det sorte bælte, hvis du har en fornemmelse af at du kan bestå, end en fornemmelse af at du kun lige og lige fik slæbt røven over målstregen. (Men grundlaget skal altid være glæden ved at træne taekwondo.)

Jeg håber også taekwondo (eller en anden fritidsaktivitet) i modsætningen til folkeskolen, kan hjælpe dig med, at finde frem til noget du gør, fordi du bare synes det er sjovt, spændende, udfordrende, sejt eller hvorfor du nu træner taekwondo, så taekwondo er noget du gør for din egen skyld og ikke fordi dine lærere eller forældre punker dig, så taekwondo på en eller anden måde kan opdrage dig til med at finde frem til de ting du synes er sjovt, og som gør dig glad, så du ikke ender som et frustreret pligtmenneske.

Sommetider får jeg en fornemmelse af, at klubbens medlemmer tror jeg overnatter nede i klubbens lokaler, men jeg er kun i Hillerød Taekwondo Klub, så længe jeg synes det er sjovt at være her. Den dag jeg ikke synes det er sjovt længere, vil du ikke kunne se min røv for bare fodsåler.